Bliv spejder hos Knuden


Har du lyst til at være spejder?

Det ved du måske ikke.

- For hvad laver spejdere?
- Er det sjovt at være spejder?
- Og er der andre på min alder, som er spejdere?

Ja, der kunne stilles mange flere spørgsmål om spejderarbejdet her i Aalborg, men én ting er helt sikkert: Du vil vide meget mere, når du har klikket lidt rundt her på Knudens hjemmeside. Du kan naturligvis altid kontakte en af lederne, hvis du er i tvivl om noget, og du er selvfølgelig altid meget velkommen hos Knuden! Det bedste du kan gøre er faktisk at komme op til nogle af mødeaftenerne, for det er jo her du vikelig kan se, hvad vi laver...

- Og du forpligter dig jo ikke til noget!

Her på nettet kan du selvfølgelig finde de praktiske informationer som mødetider og ikke mindst, hvor vi bor.

Spejderarbejdet er sjovt. Mange - både unge og ældre - kan bekræfte dette. Kammeratskabet, udfordringerne, oplevelserne og det afslappende miljø, hvor alle mødes på lige fod om den samme sag, gør at man hurtigt falder til. Bemærkelsesværdigt er det, at mange af dem, der starter som små, forbliver spejdere langt op i årene. Livsvarige venskaber opstår, når man på den måde arbejder sammen om en sag. Man lærer at respektere hinanden, og man kommer til at holde mere og mere af "de andre" og deres personligheder.

Som bæver/ulv/spejder har man det sjovt, netop fordi man er sammen på en rar og uformel måde, hvor der er tid til at snakke, lege, hygge o.s.v. Men det er ikke det hele! Samtidig lærer man en lang række ting, og man opbygger en god "bunke" praktisk viden og kunnen, der kan hjælpe én i dagligdagen.

Som spejder arbejder man med sig selv på en sjov, praktisk og aktiv måde efter princippet: Du lærer en ting - Du kan bruge det - Du ser resultater!

Når man når senioralderen er der mere "tryk på." Her skal der prøves grænser af, og seniorerne er selv med til af planlægge deres weekendture og ugentlige møder.

Vidste du i øvrigt, at erhvervslivet betragter det som et meget stort plus at være / have været spejder? Måske er det forklaringen på spejderarbejdets stigende popularitet, og Knudens stigende medlemstal.

Knuden gruppe, der er stiftet 3. februar 1930, danner rammen om ca. 100 medlemmers arbejde. Af disse er der 15 voksne ledere, mens resten udgøres af bævere, ulve, spejdere, seniorer og rovere. Gruppen styres desuden af en valgt bestyrelse.

Alle "nye" spejdere har cirka 1 måneds prøvetid til at finde ud af, om spejderarbejdet er noget for ham/hende. Kontingentet er p.t. 350,- kr. pr. halvår, så set i forhold til mangre andre fritidsinteresser ligger vi som spejdergruppe i den laveste ende af skalaen! Vi stiller ikke krav om, at medlemmerne skal have uniform indenfor en vis tid, men lader det være helt op til børn og forældre. Foruden kontingentet skal man regne med udgifter til weekendture og sommerlejre.

Er du i øvrigt i tvivl om noget, eller har du bare et par spørgsmål, må du meget gerne kontakte:


Gruppeleder
Henrik Torsgaard Hansen
Tlf: 26794505
gruppeleder@knudenaalborg.dk

Du er også velkommen til at kigge forbi vores lokaler, der er aktivitet næsten hver eftermiddag/aften.