Hikedagbøger
Juniorernes hike:Det hele startede med at vi tog afsted lidt efter middagstid. Vi gik 3 km. på landevej indtil vi nåede skoven. Så gik det ellers bare derudaf lige indtil vi fik ubudne gæster. Christian og Kristoffer var "myreræd", så vi gik forrest resten af vejen. Vi gik alene 2-5 km.
Christian og Kristoffer kom for sent til mødestedet. Hele vejen frem og tilbage sang Christian og Niklas, så vi var ved at blive døve. Sangen hed "Captain Jack" eller noget i den retning.
Da vi ankom til vores soveplads var de fleste meget trætte. Hele turen blev ødelagt af nogle blå spejdere. Vores aftensmad bestod af svensk pølseret uhmmmm.
Vi lå lige ved siden af en sø. Christian blev slugt af en alligator, men han smagte så dårligt at den spyttede ham ud igen - desværre hmmm. Næste dag vågnede vi alle med mange mygstik. Vi lavede en sang på vejen hjem på melodien "Walkiing down the street." Da vi langt om længe kom hjem var vi alle meget trætte.
Mange spejderhilsner fra juniorerne.
Spejdernes hike:
Christina, Henriette, Klaus, Mads og Trine har skrevet:
Til at starte med gik ingen ting galt. Men lidt efter lidt gik alt galt. Vi gik til Østerlars rundkirke. En meget smuk kirke (udefra). Vi gik videre til "Dagli' Brugsen". Vi fandt noget mad og gik hurtigt videre.
Vi fulgte stien til "Kobbe Å", som skulle være SÅ smuk ifølge vores kloge leder Martin Berg. Men.... Åen var udtørret, træerne døde og der var ingen sti at følge. For enden af vejen var et skilt. Der stod lidt om et 4 meter højt lodret vandfald. Det største vandfald i Danmark. Vi kiggede lidt på det, og gik hurtigt videre.
Det var ved at blive sent, og vi var sultne, så vi gik hen på en P-plads. Vi skulle bruge noget vand til at koge pasta i. Først gik nogen stykker hen til et skummelt hus. "HJÆÆÆÆLP" kom et par forpustede piger tilbage og sagde.
Vi gik op til et andet hus. Dér boede en flink dame, som ga' os nogle lækre jordbær og cirka 10 liter vand. Da vi skulle til at spise pasta og pølser fandt vi ud af, at vi havde mistet vores ketchup på vejen.
Da vi havde spist maden og nydt jordbær, gik vi videre til nogle bondegårde for at få et sted at sove. Vi var inde på cirka 7 bondegårde for at spørge om et høloft. Ingen af dem sagde "ja" til 10 søde spejdere (forståeligt nok). Vi kunne altså ikke finde et sted at sove, så vi camperede med to teltstænger og en presenning på en firestjernet campingplads for ingen penge - heldigt. Det kostede egentlig 54,- kroner pr. mand, men vi jyder prutter om prisen, så vi fik prisen ned til 0,- kroner pr. mand.
Næste dag gik vi nogle stykker til stranden, og pludselig stod der 6 andre og kiggede henne på stenen i fuld oppakning. Vi spiste også morgenmad der. Vi var væk 2-3 minutter og så pludselig sad der nogle krager i vores telt.
Vi gik videre til Gudhjem for at kigge på museer og andre ting, som Martin Berg havde fundet på. Vi kom sikkert gennem Rø Plantage og pludselig stod vi alle 10 drenge og piger nede på Rømeregård Spejdercenter og sprøjtede med vand på Martin Berg p.g.a. hans helt sikre tankegang om at vi kunne sove på den første bondegård vi så.
Mange spejderhilsner, Troppen.
P.S. Martin Berg blev mest våd!
Her er vores egen hike-sang:
Er i med?
Vi er med før os kun fra sted til sted!
Under tvang?
Nej med sang går vor målbevidste gang!
Vi skal ud at plage folk med de spørgsmål vi har bragt,
som vores lille lede leder han har sagt.
Seniorernes hike:
Denne dagbog er enten ikke færdig endnu, eller også mangler den liiige at blive skrevet ind.
Rovernes hike:
Morten Holmsberg, Brian Bjerrum og Jesper Krogh-Sørensen (rovere) skrev torsdag den 5. juli klokken 22.00:
I går kom vi hjem fra roverhiken. Det foregik på cykel på denne cyklisternes ø. Masser af solbeskinnede cykelstier ledte os forbi seværdigheder, havne (og dermed badevand) og diverse byer.
Vi startede mandag med et besøg i Almindingen; til Rytterknægten (1. is), Ekkodalen og Rokkestenen. Herefter gik turen forbi rundkirken i Østerlars og videre til Gudhjem (2. is). I et glasrøgeri så vi det gamle glaspusterhåndværk i aktion, og hikens første dukkert fandt for nogle sted i havnen. Indkøb blev foretaget i DagligBrugsen (tak for det), og efter nogen tids søgen, der bl.a. ledte os gennem en mark, fandt vi overnatningsstedet; en gammel bornholmsk bondegård, som stod, som den blev bygget i 1833. Nå, men primitivt skal det jo være og et par gamle mejetærskere til naboer er da hyggeligt. Aftensmaden er et kapitel for sig, men oksesteg og pandekager (til dessert) kan da altid bruges.
Efter morgengry fandt vi ud af, hvor vi var, og kørte endnu en gang til Gudhjem. Efter DagligBrugsen gik turen mod nordvest til Tejn (3. is) og Helligdomsklipperne. Her blev vi for alvor børn på ny, og der var ikke den klippe, vi ikke fik besteget. Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen, men et par måger blev dog forstyrret af vores tilstedeværelse. Frokosten blev indtaget i Sandvig, hvorefter vi tog ud til Opalsøen. Opalsøen ligger mellem Sandvig og Hammershus, så midt i de nordbornholmske klipper var der udsigt af format. De mest trængende (eller blot vandhundene) sprang hovedkulds i søens dybe, klare vand.
Herefter skulle den 18 meter høje lodrette klippevæg overvindes. Et tyndt reb blev fastgjort til toppen af klippen og dernæst til en siddesele spændt på de nervøse rovere. Derefter var der bare tilbage at læne sig baglæns ud over klippesiden og fire sig ned, så der atter var fast grund under fødderne.
Inden aftensmaden var der blevet tid til en sejltur langs kysten ved Hammershus med udgangspunkt fra Hammerhavn (4. is). Vores hyggelige skipper fortalte røverhistorier om frøer, gorillaer, heste, løver, kameler, tyve og røvere, køer der skulle drikke saltvand, så smøret ikke skulle saltes osv. Alt i alt en hyggeligt tur på den blikstille Østersø i aftensolen.
Overnatningsstedet bragte ingen nævneværdige hændelser, så vi springer videre til onsdag morgen, hvor vi efter 8 km cykling indtog morgenmaden i Hasle. Derefter blev Klan Den Mugne Bjørn delt i to. De trætte, knap så shopping-trængende, rovere kørte direkte hjem til lejren (5. 6. 7. og 8. is) hvorimod de friske (læs dopede) rovere tog en omvej omkring Rønne for at se på staden (5. is og en bakke jordbær).
Højdepunkterne vil nok blive husket som rapellingen ved Opalsøen og overnatningen hos ærkebornholmeren. Desuden vil naturen på Bornholm blive husket som smuk, men yderst kuperet. Vi forcerede på vores vej en 22% nedkørsel og en 17% stigning, dog ikke for alles vedkommende siddende på en cykel.
Med ondt i bagdelen og solskoldede skuldre.
Klan Den Mugne Bjørn