Mandag den 1. juli

Program


Beretning fra selve dagen:

Mette Gandrup skrev mandag 1. juli kl. 23:59

Endnu engang er vi vågnet til lyden af regndråber på teltdugen. Lidt over syv stod vi alle op. Bæverne og ulvene glædede sig fra morgenstunden til at de skulle på den 10 km lange gåtur straks efter morgenmaden. Da de alle var kommet ud af teltene øsede det ned, så man kan ikke lige sige at turen havde en god start, men da de først kom ud at gå, var de helt vilde. Så der var slet ingen problemer.

Efter en times gang, mødte vi juniorerne på deres lange hike, men vi gik hurtigt videre. Da vi kom frem til Museumsbondegården, fik børnene lige lidt at drikke, og så var de ellers vilde for at komme ind og se det "tang-museum", som de selv kaldte det. Dette var nok fordi der var et meget mærkeligt tag, som I kan se på billedet nedenfor. Bæverne og ulvene syntes det var meget sjovt at se den gamle bondegård. Det de nok var mest overraskede over, var det tøj man gik rundt i, og hvor lavt man havde bygget huset.

Da vi var færdige med at se museet, satte vi os lige udenfor på rastepladsen, for at vente på at Henrik Uhrenfeldt skulle komme med frokosten. Efter børnene havde spist og deres vanddunke var blevet fyldt op, gik det derv ud af - det var lige som om de havde fået ny energi.

Vi holdte lige en lille pause på den sidste strækning, hvor vi mødte Søren Korsgaard, som lavede et lille væddemål med børnene. Søren troede ikke på at børnene kunne nå Store Dal strand inden klokken 17 - faktisk satte han en flok is på højkant. Kl. 16:30 var alle vi alle i vandet, og Søren må nu stå til regnskab i morgen!

Denne tur bragte faktisk bæverne og ulvene tværs over øen fra syd til nord. Ret flot af børn på den størrelse synes vi!

Efter en lille halv times vandplaskeri gik turen mod lejren igen. Da klokken var tæt på spisetid foregik turen hjem i små hold i de to biler vi har med på lejren, og aftensmaden kunne indtages lettere forsinket.


Billeder fra dagen





Ulvene og bæverne på vej fra lejren

En velfortjent pause udnyttes til fulde

Frokost ved museumsbondegården

Sofie og Helene er glade ovenpå frokosten

"Tang museet" med alle børnene foran

Badning ved Store Dal

Badning ved Store Dal



På vej hjem igen