Hikedagbøger

Juniorernes hike:

Højdepunktet ved denne hike var toiletterne. De duftede rigtig dejligt. Vi tog afsted ved 11-tiden mandag. Vi skulle gå cirka 25 km på 2 dage. Vi skulle også ud og bade, men vandet var ved frysepunktet - syntes vi - og der var fyldt med brandmænd og vandmænd.

Vi var også på søfarts og fiskerimuseet, samt en gammel gård, som også var et museum. Vi sov i en bivuak i en mega træls skov med millioner af myg og skovsnegle. Sunes ting blev våde fordi presenningen var utæt. Kirstine fik 49 myggestik i hovedet! Vi fik også en tigerroulade, som vi åd ude på vejen. Vi mødte alle andre fra lejren! Da vi var på vej til at lave mad skulle vi pludselig tilbage til det sted vi var før.

Efter aftensmaden skulle vi vaske 20 potter, pander, gryder og skeer op. Rasmus fik cowboyrøv (det betyder at ens balder har gnider så meget mod hinanden, at man ender med at gå som en rigtig cowboy). Vi mødte mange hunde og bagefter fik vi is. Malthe var lidt meget smålun på en kassedame. Vi fik megadårlige ben og skuldre.

Skrevet af Sune, Niklas, Rasmus, Nikolaj, Malthe, Kirstine og Anne.


Spejdernes hike:

Søndag d. 30. juni:

Vi gik afsted 19.15 hjemme fra lejrpladsen. Først gik vi i et ukendt terræn i ca. 2 timer. Vi holdte nogle pauser, men gik ellers rask til. Vi var fremme 22.30 og havde tilbagelagt en strækning på 8,4 km ca. Da vi kom frem til kirken, hvor vi skulle sove, kom Søren med en presenning og lidt roulade. Vi byggede bivuakken som planlagt og lagde os derefter til at sove. Det var den dag!

Mandag d. 1. juli:

Vi startede dagen med lidt regnvejr. Søren (vores gode leder) ringede og sagde, at vi skulle blive liggende i soveposerne, og så ville han komme med morgenmad. Vi havde et par uheld, men ellers gik det godt. Henriette blev desværre nødt til at tage tilbage til lejren, fordi hun havde det dårligt. Vi besøgte en masse seværdigheder, og vi gik til stranden, hvor vi overnattede. Seniorerne var så flinke at bygge en bivuak til os. Så lavede vi mad, spiste det (sjovt nok) og gik i seng - det var den dag!

Tirsdag d. 2. juli

Dagen startede med at vi blev vækket af søren kl. 09.00. Han kom med rundstykker, juice og mælk. Dagen startede med godt vejr. Vi gik fra Storedal langs stranden til Vesterø. Der så vi et museum og en kirke. Vi spiste frokost i Vesterø, og derefter tog vi bussen til Byrum, hvor vi så Luddes hus og Byrum kirke (som er en af de ældste bevarede kirker i Danmark.) Da vi havde set Byrum, gik vi ud til Læsømuseet for at løse nogle opgaver. Vi har lavet en hikesang på turen og nu er vi tilbage ved lejren med højt humør!

- Troppen


Seniorernes hike:

Mandag morgen klokken 11 tog vi afsted på hike. Vi pakkede vores ting i vores tasker og lagde de ting vi ikke skulle have med i sorte sække.

Så tog vi afsted mod Byrum, men vi tog først et smut forbi Læsømuseet, hvor Niels tegnede og skitserede "Læsøfolkets sejl og dragt", som er en sort og hvid dragt med sølvknapper på.

Derefter kom vi ind i Byrum for at se Luddes hus, som var fyldt med malerier og en sten, der var lavet af en svensker kaldet Uwe Kersten. Den var hugget ud som et øje, og sjovt nok hed den "Luddes Øje".

Derefter gik vi over og købte ind til aftensmaden. Vi skulle have pasta, flåede tomater og pølser, og nu hvor vi allerede var i supermarkedet købte vi også lige lidt "proviant" til aftenen (slik, og andre søde sager.)

I Byrum så vi også kirken, hvor vi skulle finde ud af hvad den lokale præst hed. Han hed Johannes Christoffersen. Vi nåede også lige at tage et billede af den meget smukke røde kirke.

Turen gik videre til Vesterø Havn, hvor vi besøgte Søfarts- og fiskerimuseet, og på museet så vi den meget gamle og værdifulde skat som er fra 1670 og består af 1857 sølvmønter, så der var til mange slikkepinde :-) Så skrev postkort til Peter Fly (vores seniorleder), og spiste en MEGET stor is.

Efter et veloverstået besøg i Vesterø Havn gik vi langs stranden gennem flere meter høje siv til Storedal, hvor vi badede og spiste aftensmad sammen med en gang meget meget trætte spejdere (Kyllinger!)

Efter en god gang aftensmad tog vi til et hus kaldet "Bihuset". I dette hus var der flere plancher med forskellige oplysninger om bier. Ude på terassen var der en hul træstamme, som man kunne åbne og se 1000 vis af bier lave honning. Det var dog ufarligt da der var en plasticplade som delte stammen op.

Så tog vi videre. Vi fandt en meget bevokset sti, som vi troede var en smutvej, men NEJ!!! Som altid farer man vild når man prøver at være smart! Efter lang tid kom vi på rette vej igen da Mads og Simon fandt et kort som var meget mere detaljeret end vores eget. Vi fandt vejen op til "næste post" som var Læsø's højeste punkt (24 meter), det hed Højsandetårnet.

Derefter tog vi videre ud til Hals Kirke, og grunden til at den hed Hals Kirke var at i det sogn hvor kirken lå i gamle dage hed Hals! Men da sandflugten kom flyttede folk fra stedet og så blev kirken over ladt til sig selv, og faldt ligeså stille sammen og blev til en ruin. Vi tog dog et nær-billede af en sten, som var det eneste, der var tilbage af kirken.

Nu gik vi tilbage af samme vej ned til Juul & Søn´s Bi- og gårdbutik. Her lavede de selv kød, mælk, smør, ost, vin og honnning. De "importerede" kun Bolcher og Creme med mere.

Så travede vi hjem mod lejren og efter ca. 30 km var vores fødder godt smadrede, men vi havde stadig ca. 8km igen. Vi gik langs en sti hele vejen tilbage til lejren hvor en flok meget trætte seniorer vendte hjem klokken ca. 38 minutter over midnat efter en god lang hike på ca. 40 kilometer!

Så gik vi iseng og sov til klokkken 11 næste morgen, som må siges at være ufatteligt længe på en spejderlejr.