Søndag den 6. juli
Juniorernes og spejdernes sektion
Sune W. Hansen skrev kl. 22:05
Endnu en dag er gået og vi kan til de bekymrede forældre berette at vi stadig har alle børnene i hel tilstand. Dagen er dog ikke blot gået med tant og fjas. Som formiddags aktivitet stod den, for juniornes vedkommende, på O-løb i den Jydske Ås. Mens spejderne afprøvede deres færdigheder inden for benarbejde (altså det at slibe og pudse ben, skal ikke forveksles med at de bevægede sig). Efter en solid gang frokost og lidt fritid stod den på eftermiddags gudstjeneste. Efter 1 ½ time i den bagende sol havde børnene en times fri før madlavningen gik igang. Følgende billeder beskriver resten af dagen.
Junior og spejder billeder fra dagen
En indgangsportal behøves ikke at begrænses til at gå ind og ud af pladsen, den kan også brugt som net i en vollyballkamp junior drengene imellem.
Når spejderne kokkerer gå det ikke stille for sig, der er meget som der skal holdes styr på og røres rund i for at det ikke brænder på.
Menuen stod på kartofler og bøf med løg. Og som det lille pif til retten blev der lavet stegte tomater med krydder. Det må dog nævnes at Rasmus gav en hånd i køkkenet og som det ses foregik det ikke uden dramatik.
Efter aftensmaden gik junior drengene igang med et pionersprojekt, der bestod i at indgangsportalen skulle udbygges, fra vollyballnet, til et tårn med en platform, hvorfra man kunne skue ud over pladsen. Som det kan ses kan det være svært at fange et billede med den aktuelle arbejdssituation, da en junior hurtigt kan komme på mere spændende måder at pryde billedet.
Som aftenunderholdning stod den på fodbold mellem spejder/junior og seniorne. Det vides ikke hvem der vandt, men ungerne havde det sjovt og den mundre snak fortsatte på lejerpladsen. Indtil nu hvor der forhåbeligt er nogle som er ved at smide dem iseng.
Godnat og sov godt.
Mvh os alle sammen.
Seniorernes sektion
Mads Callesen skrev kl. 21:14
Her er så en lille hilsen fra senioerne, vi er ved at være godt i gang med lejeren. Som indtil vidrer går efter planen, og da vi aller nu er fuldtallige efter at Rasmus ankom til lejeren igår aftes. Vi var ikke sælige hurtige til at få vores ting stablet på benene, men nu køre alt næsten efterhånden som planlagt, hvis i spørg os altså, men prip er nok ikke helt enige!!!
Tag nu bare her til, morgen da prip kom for at få morgenmad, da var der ikke skyggen af en senior, men da han så stak hovedet ind lå der seks "døde" unge mennesker i en stank som er svær at beskrive, selv om der havde været fælles vækning, som bestod i at to mænd med trompeter blæste en lille morgen-sang så alle de andre vågnede... Men vi kom da på benene, og sener på formiddagen fik vi ligefrem ros ved en post.
Senior billeder fra dagen
Her er et tydligt bevis på den meget høje arbejdsmoral... Dette billede er taget umiddelbart efter vores gudstjeneste i ca. 25. grader og det er så Mette som er totalt kollapset. Vi bruger i det hele taget meget tid på ingen ting.
Ja her er så et lille billede af vores lejr, og jeg må desvære indrømme at det ser ikke for godt ud, men hva vi skal nok nå at få lidt styr på den inden vi tager hjem.
Rovernes sektion
Henrik Uhrenfeldt skrev kl. 23:36
Så er den første hele dag gået her i roverlejren, som Knuden jo står for. Vi har her til formiddag afholdt den første aktivitet for de andre klaner, nemlig "Stresskodeløb", som I kan se billeder fra her på siden. I øjeblikket lægger vi sidste hånd på morgendagens store projekter - klandyst og roverbanket. Vi ser alle frem til en rigtig sjov uge i selskab med alle de andre klaner i Nordjylland som vi så sjældent ser ellers.
Rover billeder fra dagen
Godmorgen i rovernes telt
En af posterne i stresskodeløbet. Her skulle en A-K kode løses i et varmt og trangt iglootelt til de liflige toner af skummel dødsmetal og ledsaget af et forvirrende strobelys. Faktisk lykkedes det ingen af holdene at løse koden - om det så skyldes at den var for svær eller at folk blev for stressede til at koncentrere sig står hen i det uvisse. Men som vi plejer at sige "ingen arme - ingen småkager", så holdene fik ingen point her.
Her ser vi en anden af posterne i stresskodeløbet. Da denne post startede stod Peter faktisk op med en kode skrevet på ryggen. Denne kode skulle så løses - hvis man altså kunne fange Peter. Og det var der så altså nogle der kunne...
Endnu en post i stresskodeløbet. Her skulle en ganske simpel morsekode løses, men de to herrer på posten begyndte pludselig at råbe og skrige om prikker, streger og bogstaver. Ind i mellem stjal de også koden og spænede afsted med den. Her ser vi Martin i færd med at skrige "priiiiik" kun lettere hindret af en af deltagerne.
Aftensmaden skulle jo også på bordet, så her grilles bøffer mens kartofler og sauce bernaise venter i gryderne - ganske OK føde!
Følg med i morgen samme sted og samme tid - på gensyn!
Med spejderhilsen
Henrik