Onsdag den 9. juli

Spejdernes og Juniorernes afsnit

Mads Callesen og Frederik Pedersen skrev kl. 22:36

I dag var det Ledernes tur til at sove længe, på nær Rasmus Hansen og Frederik, og DE nød det i fulde drag. Hiken var stadig under vejs og Rasmus og Frederik skulle udbringe morgenmad på sengen, til Junioerne og Troppen. Mad de fik og afsted det gik. Da de var tilbage på lejren var der et par timer's hvile, hvor ømme føder og ben skulle plejes! Rask det gik til Aså friluftsbad, til en længe ventet dukkert. Humøret var højt i det kolde vand, hvor alle måtte mindst en gang under. Tilbage på lejren ventede der et ordentligt måltid mad, hvor det lykedes flere at anskaffe sig en gang opvask. dagen sluttede stille af med et fælles lejr bål. Hvorefter det var på hovedet i posen. Det var der heller ikke det store brok med, da alle var mere eller mindre udkørte efter Hiken!


Billeder fra dagen

Så lagde juniorerne fra land, og begik sig afsted på hjemturen. der skulle gå forbi dorf mølle og gennem Dronninglund storskov

Da turen også gik igennem Flauenskjold, blev juniorerne, simpelthen nødt til at tage et smut forbi købmanden og fylde slik depoterne

Hvor bliver Dorf mølle af, der stod på kortet det var lige heromkring ?

Nu er det vist tid til et hvil, vi har jo også gået syv kilometer.

Se selv, Christian er også træt

Så er vi endelig kommet hjem, så skal der slappes af i teltet

Jubii, nu får vi endelig post, og måske noget mere slik.

Seniorernes afsnit

Mette Gandrup skrev kl. 22:59

Selvom jeg skrev sidste gang at det er noget underligt noget at man skal op tidligt om morgen, så lykkedes det alle seniorene at stå op klokken fem, om MORGENEN... For der var naturvandring sammen med nogle andre spejdere.. Det gik ud på at vi skulle se hvordan naturen voksede, og alle de dyr som nu lever i naturen.. Det lyder jo meget spændende alt sammen, men da vi kom et stykke ind i skoven, så sagde de to naturvejledere der var med os, at vi larmede for meget til at vi kunne komme til at se noget, så hele turen gik vi og så på træer og de små frøer, der hoppede rundt i skovbunden.. Da hele turen var færdig, skulle vi med ned i en lade og se hvordan man parterede et rådyr.. Det var meget spændende, men det var nu lidt synd for rådyret... Men jeg ska ikke lægge skjul på at min leder Prip og jeg blev stående da alle andre var væk, og så spurgte vi så om vi ikke kunne få noget kød til aftensmaden.. Det fik vi, både til vores ledere og til seniorene..

Da det var slut var der nogle ledere som havde besluttet at vi skulle ud at bade, og det måtte vi jo med til.. Vi kørte ud til Asaa camping, og badede i deres svømmebassin.. Det var rigtig dejligt, og der var vi nok i to-tre timer.. Da vi kom hjem fra badning, skulle vi lave rigtig fin mad, for vi havde hørt en lille fugl synge om at der ville komme nogle ud og smage vores mad, og bedømme den, og så kan man vinde en guldske for sin præstation.. Så menuen stod på kalkun med karry og så ris ved siden af, og den anden del af menuen stod på Rådyr over grill med salat.. Det hele var meget fornemt, og vi venter meget spændt på dommerens udnævnelse af seniorenes madkonkurence.. Nu kan jeg høre min kære sovepose kalde på mig så jeg vil takke af for i aften.. Mange godnat hilsner..


Rovernes afsnit

Henrik Uhrenfeldt skrev kl. 00:34

Meget kort fortalt gik rovernes dag i dag ud på at gå det sidste stykke af hiken og ellers pleje ømme fødder. Se billederne her nedenfor...



Afgang fra lejrpladsen i Asaa

Peter og Roar får en kort pause til at bade en tur i Østersøen

Imens forsøger den anden halvdel af Knudens rovere sig med afsøgning af "minefelt"

Vi får en lille bid af civilisationen på en fornem Kebab-restaurant i Dronninglund

Når man kommer udefra er Knudens roveres flag faktisk det første man overhovedet ser af Åslejren - sådan!

Roar opdager at han i den grad er blevet holdt for nar hele dagen - og nu må Peter tage straffen...