Søndag den 29. juni 2003

Mette Gandrup skrev kl. 23:15

Så er endnu en dag gået her på sommerljeren. Vi startede med at inddele alle børnene på tværs af grupperne, så de kunne komme til at snakke med alle. Det syntes de var meget sjovt for så kunne bæverene jo lære nogle af ulvene at kende. Så nu kan man også se at alle snakker sammen og det er på tværs af grupperne.

Formiddagsaktiviteten var at lave venskabsarmbånd. Vi skulle finde rafter til at bygge et stativ, hvor man kunne hænge snore op og flette dem sammen to og to. To hold var igang med at bygge selve stativet op. Nogle andre lavede bænke man kunne sidde på mens man flettede snore. I kan se på billederne hvordan det virkede. Da vi var færdige med stativet lavede alle bæverne og ulvene venskabsarmbånd til den helt store guldmedalje, og de var ikke til at stoppe igen, selvom frokosten kom på bordet.

Efter en veloverstået frokost midt i heden, var folk lidt trætte og mætte, men da de hørte at vi senere skulle have en vandkamp blev der liv og glade dage.

Eftermiddagen blev brugt på tre forskellige aktiviteter. Det ene sted skulle man lave et solur som Marie og Henrik B stod for. Der skulle man samle en masse sten og en rigtig høj pind. Så når man kunne finde skyggen af pinden skulle man ligge en sten, og det skulle man så gøre hver time. På den måde havde man et solur, så man i lejren altid kan se hvad klokken er.

Den anden aktivitet, som Christian og Mette stod for, var at tænde et bål med en lup ved bålpladsen. Man skulle tage en stor kæp og så lægge en hel masse papir oven på, og så forsøge at få luppen til at ramme papiret med en så lille lysstråle som muligt, og så ville der komme røg op. På et tidspunkt går der så ild i det hele. Det lykkedese godt nok kun for tre fire personer, for solen var ikke så skarp hele dagen. Nogle vaglte også at brænde deres navn eller noget andet i et stykke træ. Det blev til rigtig mange pæne navneskilte. Så I forældre kan godt glæde jer til se dem.

Den sidste aktivitet, som Henrik stod for, gik ud på at lave vand i et hul i jorden. Det gik ud på at de skulle grave et stort hul i jorden og derefter lægge en hel masse friske planter ned i bunden. Derefter skulle man sætte en skål fast midt i hullet, og for oven skulle der lægges en sort plastikpose over så det var helt tæt. Fugten kan så sætte sig på posen, og når det så begynder at dryppe, så falder det ned i skålen, og på den måde får man så vand.

Midt i eftermiddagensaktiviteten blev vi afbrudt med friskbagte boller og saftevand. Alle var i superhøjt humør, så det varede ikke længe inden man kunne forvente en vandkamp. Fem minutter senere styrtede alle bæverne og ulvene rundt og kastede vand på de to stakkels ledere (Mette og Henrik) der var med i vandkampen. Efter 50 liter iskoldt vand blev alle godt tørre igen og kunne fortsætte aktiviteterne.

Efter en ordentlig omgang aftensmad (Tøffes pølsedrøm) blev der gjort klar til natten i teltene. Efter et hyggeligt lejrbål med slikpose, popcorn og historielæsning var både børn og ledere bombetrætte. Alle ligger nu i soveposerne og sover så sødt, undtagen Mette og Henrik der sidder og gaber om kap. På gensyn i morgen - samme kanal og samme sted!

- Mette


Billeder fra dagen

Der pioneres stativ til venskabsarmbånd

Der skal flere trebukke til sådan et stativ

Hvad for et dyr har de NU fundet?

De første venskabsarmbånd bliver til

Her ses det så hvordan venskabsarmbåndene helt præcist flettes

Ildtænding-med-lup aktiviteten

Rasmus' varme boller

Stakkels Henrik bliver PLADRET til - hvad har jeg dog gjort de børn

Dette hul skal være det dybeste af dem alle sammen - helst helt ned til Kineserne

Der laves solur

En stak planter med to ben

Ja - der er ikke langt igen til de Kinesere!

Der synges til lejrbålet

Den sidste bæver og bæverlederen får brændt energi af inden soveposen