Så er vi på en rigtig knude sommerlejr, solen skinnede fra morgenstunden , vi sov længe, helt til kl. 08.00, og morgenen røbede at vi i løbet af natten havde fået ubudnegæster i form af spejderne og seniorerne, der havde valgt at afslutte hiken i et stræk, sejt og flot.
Hele formiddagen blev herefter brugt til afslapning, solbadning, nussen og pudsen, tørring, hygge, vandkamp og ikke mindst slik, for ikke at forglemme en god solid frokost.
De sidste der ankom til lejren ca. kl. 14.00 var juniorerne og dermed sluttede de sig til resten af lejrens badegæster.
Oven i alt hyggen har hele lejren skrevet 47 postkort, som er afsendt uden frimærke, blot for at se om I nu vil have dem!
Flokken har hele dagen været på aktivitet, først med uldproduktion, som forældrene nok skal stifte bekendtskab med senere, og dernæst klatrevæg, der pga. tekniske vanskeligheder, måtte omdøbes til klatring i centerets svævebane.
Resten af dagen er fortsat i hyggens tegn, på tværs af enhederne. Et badebassin er under udgravning i Rovernes lejer, de har hyret et mindre entrepenørfirma, til billige penge, bestående af mindre børn J, Roverne regner desuden med at vandforsyningen bliver klaret af centerets meget effektive vandingssystem som vi vist tidligere har nævnt.
Afslutningen af dagen er lige nu i gang med et lille intimt lejrbål uden program, dog med masse af sang og spas.
Dagen vil ligeledes være fuldendt hvis roverne også vil dukke op efter deres sidste aktivitet, som startede sidst på eftermiddagen, de sejlede ud på Øresund i retningen mod Sverige, hvorfor vides ikke, men de har ikke fået aftensmad såååååå!
(rolig nu, de er på vej 21.30)
I morgen starter vores udflugt, dette vil der blive digtet om imorgen (nat).
Ses
SK