Den sidste hele dag på Gurredam er vel overstået, taget i betragtning af at vi stadig har samtlige børn i relativ hel stand. Vi havde en dejlig morgen, vi lå i teltene, kunne høre fuglene synge og se solen skinne på oversejlet. Dette blev dog hurtigt erstattet af den velkendte trommen på dugen, fra den trofaste regn, som IKKE har svigtet os i den forgangne uge J. Til vores store lettelse var der blot tale om en kort byge og resten af dagen svingede vejret mellem sol og lettere overskyet, men tørt.
Før middag bød dagen på lidt af hvert for alle aldersgrupper, bestående af, for de yngste, "Rend og Hop", der var et større udvalg af lege i diverse former og afskygninger. Mens de yngste legede stod den, for de lidt ældre, på hård fysisk udmattende klatring, hvor det i sin enkelthed gjalt om at tilbagelægge ca 5 meter lodret op i et reb. Over middag skulle de yngste på aktivitet igen, denne gang stod den på mad fra "Oldes køkken"; der blev kreéret en menu bestående af en lækker middelalderret og egenproduceret ost.
Dagen er ligeledes gået med at nedtage diverse pioneringsprojekter og afvikling af lejrpladsen, hvor enhederne gav en hånd, når de sideløbende aktiviteter tillod dette.
Hvis nogle tænker "Hvad med Rovernes svømmebassin, hvordan i alverdenen fik de dækket det til?" så er svaret "Ja, det blev et stort mudderhul!"
Nu står der blot få telte tilbage på pladsen, pionerarbejdet er blevet væk og de yngste børn sover i deres telte. Dette er dog ikke tilfældet for de ældre. Juniorene har et oprykningsritual der skal gennemføres for de der skal fortsætte i troppen, spejderne sidder og hygger sig ved deres bål og roverne…tja hvem ved? De har sikkert et eller andet oppe i ærmet.
Det var kort om hvad en fredag på Gurredam havde at byde på for "Knudens" spejdere, og vi kan kun gisne om hvad dagen i morgen vil bringe, men det hører I jo nok før vi får skrevet det.