Dagen startede kl. 7.00, hvor alle hurtigt skulle ud af poserne. Derefter pakkede vi de sidste ting sammen.
Det var en kold og fugtig morgen, så det tog noget tid, før alle var oppe. Efter en gang toastbrød med pålægschokolade, blev madpakkerne smurt.
Alle samlede de sidste ting sammen, fik taget deres ting på tørresnoren og i "Glemte-sager-kassen" og fik endelig stillet sig op i enhederne.
Og så var vi klar til at gå op til bussen. Bussen kørte os til Helsingør, hvor vi var så heldige, at toget allerede holdte der, så vi var fri for at vente på det tog, som vi rigtigt skulle have været med. Altså, vi nåede et tidligere tog en planlagt.
Det bevirkede så til gengæld, at vi måtte vente en times tid på Hovedbanegården i København. Men tiden gik hurtigt, for folk spiste deres madpakker og drak deres sodavand.
Klokken 13.00 hoppede vi alle mand på toget til Aalborg.
Nu glæder vi os bare til at komme hjem i et dejlig varmt bad og en blød seng
Mange tak til dem der har gjort det muligt at tage på denne tur. Det har været en rigtig god oplevelse, og vi tror at alle er enige i, at vi glæder os til næste sommerlejr.