Mørket sænker sig over den store teltby som vores korpslejr er. Den sidste snak er ved at dø ud i teltene.
Bag sig har juniorerne en 2 dages hike med overnatning i bivuak i det fri og en 17 km vandretur med
oppakning. Neden under følger en lille beretning om turens oplevelser fra juniorer og ledere:
Hiken startede med at vi blev kørt i bus til Borre på Møn, hvor hiken startede og turen gik mod Møns klint. I starten skulle vi lige vende os til at
gå med rygsæk med noget vægt i hvilket blev beskrevet som "hårdt og tungt". Det første stykke gik
af landevej indtil vi kom til kysten og klinten. Her var en iskiosk og en lille park ved Liselund
slot. Frokosten blev indtaget og bagefter var der lejlighed til at besøge iskiosken. I samme øjeblik
drev et tordenvejr ind over med efterfølgende skybrud, så nogle flinke ledere måtte stå med
paraply over de juniorer der ikke var kommet frem til kiosklugen endnu.
Efter pausen kom vi til Møns klint der bød på en flot udsigt og alle juniorkameraer blev flået frem og der blev
knipset løs. Med på hiken havde vi en lille cykeltrailer med madforsyninger og vand i, da juniorskuldre
ikke kan bære så meget. Denne viste sig ikke at være så egnet til det meget bakkede terræn
langs klinten som flere juniorer måtte betegnes som "uden for kategori" i bedste Tour de France stil.
Hertil blev også tilføjet at en smule doping kunne have været fint til at styrke ben og skuldre.
Halvvejs nede langs klinten drejede vi ind til en flot grøn dal der lå længere inde i skoven hvor vi skulle
overnatte. En 6 m bred bivuak blev bygget til de 11 juniorer og 2 ledere (oventegnede). trods den
store bredde var bivuakken lidt trang, grunden skrånede lidt og der var lidt ujævnheder, som det
nu engang forholder sig midt i Guds natur hvor havetromlen ikke kommer så tit.
Mens der blev lavet
spaghetti og pølser med ketchup morede de stadig friske juniorer sig med at lege i skoven, klatre i træer
og bygge huler.
Efter en god nat i bivuak på nær lidt kurren af liggeunderlag og lejlighedsvis knitren fra en
ruskende pressening vågnede alle glade til frisk morgenluft og fuglekvidder. Selvom nogle syntes bivuakken
var lidt dårlig mente flere at det
var dejligt at sove i bivuak, specielt fordi man her selv kunne vælge hvem man
skulle sove ved siden af.
Efter at have pakket til dagens vandring spiste alle morgenmad som blev udråbt til en absolut
1. plads på listen over gode måltider - når man er på hike skal man nemlig helst have så meget
nutella, marmelade og pålægschokolade på brødet som muligt og gerne kombinationer heraf.
På denne andendag skulle vi videre ned langs Møns klint og turen bød også på et smut
forbi Aborrebjerg, der er Danmarks 5.højeste punkt.
Lige inden vi drejede væk fra klinten for at gå 5 km gennem skoven til vores
opsamlingspunkt i Busemarke, hvor vi skulle have frokost var Ditte så uheldig at vrikke om på foden.
Nu var rådne dyr gode (eller gode råd dyre), men de resoucestærke ledere analyserede hurtigt situationen
og da det var lige ved et turiststed, blev der straks hentet is til at køle anklen med fra et cafeteria
og en fin forbinding blev lagt. Vi slap for at ringe efter en sygetransport, da nogle flinke campister tilbød
at køre Ditte med bagage samt Henrik Torsgaard hen til opsamlingsstedet, så foden kunne få hvile.
Resten af juniorerne fortsatte næsten ufortrødent videre på vandringen, selvom et begyndende
regnvejr fik flere til at konstatere at det var lidt sjovere at gå hike, når der kun var korte byger afløst af sol.
Juniorerne gik godt til og vi nåede endestationen i god tid til at vi kunne nyde vores frokost inden bussen kørte
os tilbage til lejren.
Hjemme i lejren måtte vi indse, på trods at vi bærer kniv, at vi var blevet angrebet af skovens
rovdyr nummer et, tægen, der sammen med sine venneer havde kastet sig over de hårdtslidende juniorer og juniorledere,
så der blev
fjernet tæger til den store guldmedalje.
Det var alt og til at samle op på det hele er følgende stikord, sagt af juniorerne om hiken inden
de lagde sig til at sove:
Mange spejderhilsner fra lederne...