Endelig ankom vi til Fyn efter en lettere forsinket afgang fra BG. Busturen var hyggelig og tiden gik hurtig. Da vi kom frem, ventede en mindre gåtur til lejrpladsen, som ligger på selve odden. Regnvejret indhentede os desværre på vejen og vi kom til at slå vores telte op i det dårlige vejr. Heldigvis, så klarede det hurtigt op, og vi blev forholdsvis hurtigt tørre igen.
Efter etablering af teltene, rettedes fokus mod tilberedning af aftensmaden - alle var nemlig rigtig sultne efter en lidt våd eftermiddag. Menuen stod på spaghetti og kødsovs, som blev spist med velbehag.
Senere på aften, da opvasken var klaret og de store også så småt havde etableret deres lejrpladser, åbnede lejrbanken/tutten endelig - til børnenes store glæde.Der blev handlet en masse, og både chokolade og chips blev hurtigt udsolgt. Det meste af det købte slik blev spist til lejrbålet, og resten bliver spist i morgen.
Nu er børnene lagt i seng, efter et sjovt lejrbål, og allerede efter få minutter efter "putningen", kunne man udenfor teltene ane en veltilfreds snorken fra flere af børnene.
Det var alt for i dag. Vi ses i morgen. :)
Sov godt...