På lejrens sidste dag var der fart på fra morgenstunden. Morgenmaden blev spist efterhånden som spejderne fik øjne og kom ud af teltene med deres pakkede rygsække. Teltene var det eneste der var tilbage af lejrpladsen, og de blev pillet ned umiddelbart efter sidste mand havde forladt dem.
Bussen skulle komme kl. 11:00, så så snart det kunne lade sig gøre gik turen til fods henover odden til den P-Plads hvor bussen kunne køre ind til. Her kunne man så få en lille rugbrødsmad inden man gik ombord i bussen.
I Aalborg nogle timer senere var stemningen præget af gensynsglæde, trætte børn og trætte ledere. Ja faktisk var lederne så trætte at ikke en eneste har taget et billede denne lejrens sidste dag, så I må tænke jer til hvordan det altsammen så ud. Det er selvfølgelig også grunden til at siden først opdateres i dag.
Vi ledere håber at hjemmesiden her har været besværet værd, og at vi ser jeres børn på lejr igen næste år.
Mange spejderhilsner
Lederne