Fredag den 11. juli

Henriette skrev kl. 23.14

Så er vi nået frem til lejrens sidste hele dag, og vi søde rare ledere havde selvfølgelig tænkt os at være rigtig søde ved jeres børn og lade dem sove lidt længere efter gårsdagens hårde strabasser, MEN de søde små havde helt andre planer.. Dagen startede med en lille smule vådt, ikke fordi det regnede, men fordi det havde regnet hele natten og presenningen over spisebordet ikke helt kunne klare presset, så et par raske bæver og ulve drenge gik igang med at slæbe regnvand fra spisebordet til fedtfællen indtil maden blev serveret. Herefter stod den på oprydning i teltene og taskerne, så teltene kunne pakkes sammen. Efter frokost blev der leget lidt skovbrand og spark til bøtten, indtil der kom et lille bud forbi med melon og kage, som faldt i rigtig god jord hos de søde små.:) Efter et godt sundt måltid fik vi besøg af et par spejdere fra England, som lærte os et par nye sjove lege, som de bruger hos dem. Efter en god aftensmad, fik bæver og ulve næsten tømt deres konto i lejrbanken, og der blev købt slik til den store guldmedalje til aftens lejrbål og togturen i morgen, så der er ingen, der er gået sulten i seng i aften..;) I skrivende stund ligger lejren næsten øde...det eneste der er tilbage er et lille telt, en campingvogn og et par shelters nede i skoven. Alle børn ligger trygt i poserne, efter et godt fælles lejrbål og lidt hygge med skumfiduser, de sover godt nok ikke, men mon ikke det sker inden så længe.. en ny dag venter i morgen med hjemrejse, men mon ikke der kommer lidt derfra i morgen engang.. Godnat herfra, vi ses i morgen..


Billeder fra dagen