Torsdag den 29. juli

Henrik Uhrenfeldt og Thomas Overgaard skrev kl. 23:30

Ovenpå det let fugtige vejr i går kunne vi heldigvis vågne op til tørvejr og frisk vind - perfekt til tørring af tøj.

Vanen tro bød dagen på megaaktiviteter for juniorer, trop og seniorer, mens lederne havde tjans på en af aktiviteterne.

Juniorerne var (ligesom lederne) på aktiviteten See World. Her kunne man prøve alskens aktiviteter, der havde med vand at gøre. Juniorerne prøvede at bygge vandraket, sejle i kano og kajak og smage på en vandmand! Troppen var på "MEGA meget lege og spil" hvor bla. almindelige brætspil var skaleret op til meneskestørrelse. Seniorerne var på "Klar dig selv", mens Roverne tog en tur i svømmehallen.

Efter aftensmaden stod den på fri leg for alle gruppens medlemmer da selv Roverne havde fri fra Roverbanketten. Derfor kunne man opleve lejren på egen hånd eller deltage i et lejrbål for alle KNUDENs deltagere som blev holdt i roverlejren. Alt i alt en rigtig god dag på SEE hvor humøret stadig er højt, dagens 3 ord må defor være: Blæst, badeland, bål!


Billeder fra dagen