Billedblog - April 2020

Opgave 17


  
Opgave 17!

Vi har fået tilsendt denne af opgave af vores helt egen bæverleder Gustav og hans mor. De kalder opgaven "Ryste-sammen aktivitet". Se mere om deres opgave i videoen på Facebook eller find opskriften på billedet! God rystelyst! 😀

Husk også endelig at dele vores opslag om lodsedler så meget I kan! Vi har heldigvis allerede haft stor sucess med at sælge på Facebook. Det håber vi fortsætter!  

Opgave 15


  
Opgave 15!

Dagens opgave handler om at gøre gode gerninger. I spejderløftet står der at man hver dag skal gøre noget godt for at glæde andre, og det er en vigtig værdi i det at være spejder.

Derfor skal man for at løse opgaven gøre 2 gode gerninger. Jeg hjalp fx min 95 årige nabo med at handle den anden dag, for det ikke ville være smart for hende selv at gøre det.

Men jeg vil opfordre til at man hjælper sine forældre i hjemmet. Det kan fx være:

Tømme opvaskemaskinen, støvsuge, slå græs, vaske op, dække bord, hjælpe med at vaske tøj, luge ukrudt i haven, lave mad og mange andre ting, som jeres forældre helt sikkert kommer til at sætte pris på!

Send et billede eller fortæl om jeres gode gerninger 😊 

Påskemærke


  
Der er heldigvis stadig et par dage af påsken tilbage 🐰Hvis man mangler noget at fordrive tiden med kan man tage mærket "5 km påsketur"

Mærket går ud på at gå 5 km imens man transporterer et ukogt æg. Når man kommer hjem skal ægget tilberedes og spises (eks. kogt æg, spejlæg, æggekage osv.) I kan læse mere om mærket på linket.

Husk at afmåle ruten så I er sikre på at den er 5 km lang og dokumenter samtidig både gåturen med æg og efterfølgende tilberedningen :)

God tur! 

Opgave 14


  
Opgave 14!

Jeg håber at I hænger ved derude! Dagens opgave går ud på at skrive sit eget navn på alternative måder. Kun fantasien sætter grænser 🤗 Jeg har skrevet mit navn som eksempel - når I er færdige så husk at sende et billede  

Opgave 13


  
Den 13 hjemme spejder opgave er oppe på Facebook. Det er "tørklæde flip" og i kan se en video på Facebook. Gem jeres video og lig evt. op på Facebook i komentaren. https://www.facebook.com/148858935520840/posts/758526747887386/ 

Sammen hver for sig


  
Vi står sammen hver for sig - her sammen med elleve andre organisationer i Aalborg, der hjælper børn og unge 😊 Der er ingen tvivl om at vi alle savner at have en normal hverdag. Vi savner vores arbejde, skolen, at kunne mødes med venner og familie og selvfølgelig at kunne komme til spejder😜 Jeg savner at se alle de glade børn og unge vi har i gruppen udvikle sig og skabe nye venskaber. At se vores seje frivillige ledere gøre en rigtig stor indsats for at skabe et fællesskab til de ugentlige møder og andre arrangementer, med sjove aktiviteter og nye udfordringer. Jeg ser meget frem til at vi alle kan mødes igen, og indtil da, så pas rigtig godt på jer selv - og på hinanden ❤️ De bedste spejderhilsner fra os i Knuden De elleve andre organisationer er: Ungdommens Røde Kors Aalborg, Red Barnet Ungdom, Aalborg, Aalborg Søspejdere, DFUNK Nordjylland - Dansk Flygtningehjælp Ungdom Nordjylland, Skyggebørn, Aalborg Frivilligråd, Børne og Unge Buddies, SOS Børnebyerne Aalborg, headspace Aalborg og Børns Voksenvenner Aalborg 

Online spejder


  
I dag holder roverne online spejdermøde, hvor vi har leget tegn og gæt og fundet ting. Det har været rigtig sjovt og dejligt lige at se hinanden lidt, uden at være sammen 

Opgave 12


  
Opgave 12!

I sidste uge øvede I selv på at binde et nyt knob. I denne uge skal I lære andre et nyt knob. Opgaven går ud på at lære en man kender et knob. Det kan være sine forældre, eller søskende derhjemme eller måske bedsteforældre eller venner på en videosamtale. Det er vigtigt at personen ikke selv er spejder og garvet til at binde knob i forvejen. Når I er færdige med opgaven sender I et billede af det færdige knob og skriver hvilken person der har bundet det.

Hvis man er trop og derover må man ikke vælge robåndsknob eller flagknob ☺️

Husk at for at gøre sig fortjent til mærket skal man have løst 10 opgaver ialt!