Knudbringeren kommer

Glæd jer! Den nye udgave af Knudbringeren er snart på gaden. Bladet bliver udgivet til Knudens generalforsamling, så kom med på søndag, den 3. februar kl 10:00 på Rosenholt Spejdercenter, Rosenholtvej 2, 9330 Dronninglund.
Go daw, vi tager mærker

Tropspejderne finder her til aften ud af, hvilke marker de gerne vil tage. De læser lige nu i korpsets materiale, hvor der er masser af viden og gode ideer til hvordan man kan gøre sig fortjent til diverse mærker.
Juleafslutning

I aften har juniorerne, troppen og seniorerne slået os sammen, for at hygge os sammen før jul. Lige her er det en variation af pakkeleg, hvor man skal tage pebernødder med spisepinde.
Kastapulten vender tilbage

Vi har for nyligt forsøgt at bygge en mægtig kastemaskine. Den kunne da også skyde hele 10 cm. I dag bygger vi en ny, forhåbentligt bedre maskine. Vi ser hvor langt den kan skyde om lidt.
Tjubangmysterier II

I aften arbejder vores tropsspejdere med gåder og koder. For eksempel har de i denne tekst gemt et hemmeligt ord. Lederne kunne ikke løse koden, kan du?
Weekendtur i Knudepunktet

Det ligner bare pinde og sten, men det er en musefælde. Ud over at bygge fælder har vi øvet os på at skyde med luftgevær og vi har hygget os ved bålet i går aftes.
Strømforbrugsmøde

At spille Playstation er ikke noget man normalt forbinder med spejdere. Vi ser på hvor meget strøm den slags aktiviteter bruger og omsætter det bagefter til fysisk aktivitet, nærmere betegnet løber vi op og ned af trappen i forhold til hvor meget strøm vi bruger.
Mørkemøde

Tropsspejderne har øvet sig på at finde vej, men man lærer ikke så meget af at finde vej i et område man allerede kender. Derfor har vi forladt Aalborg og været på løb i Svenstrups gamle grusgrav mens der er helt mørkt. Efter mødet er der hygge med varm kakao, så vi kan få varmen igen.
O-Løb

Det kan nogle gange være svært at finde vej. Det bliver absolut ikke lettere når der er mørkt, og man ikke må have kortet med sig. Så må man jo bare huske hvilken vej man skal gå.
Forældremøde

Vi har i aften fået hjælp af nogle dejlige forældre, som laver gak og løjer med os. Det virkede til, at alle havde en dejlig aften, det havde vi ledere i hvert fald.
Side 5Side 6Side 7Side 8Side 9Side 10
