Opgave 17

Opgave 17!
Vi har fået tilsendt denne af opgave af vores helt egen bæverleder Gustav og hans mor. De kalder opgaven "Ryste-sammen aktivitet". Se mere om deres opgave i videoen på Facebook eller find opskriften på billedet! God rystelyst! 😀
Husk også endelig at dele vores opslag om lodsedler så meget I kan! Vi har heldigvis allerede haft stor sucess med at sælge på Facebook. Det håber vi fortsætter!
Opgave 15

Opgave 15!
Dagens opgave handler om at gøre gode gerninger. I spejderløftet står der at man hver dag skal gøre noget godt for at glæde andre, og det er en vigtig værdi i det at være spejder.
Derfor skal man for at løse opgaven gøre 2 gode gerninger. Jeg hjalp fx min 95 årige nabo med at handle den anden dag, for det ikke ville være smart for hende selv at gøre det.
Men jeg vil opfordre til at man hjælper sine forældre i hjemmet. Det kan fx være:
Tømme opvaskemaskinen, støvsuge, slå græs, vaske op, dække bord, hjælpe med at vaske tøj, luge ukrudt i haven, lave mad og mange andre ting, som jeres forældre helt sikkert kommer til at sætte pris på!
Send et billede eller fortæl om jeres gode gerninger 😊
Påskemærke

Der er heldigvis stadig et par dage af påsken tilbage 🐰Hvis man mangler noget at fordrive tiden med kan man tage mærket "5 km påsketur"
Mærket går ud på at gå 5 km imens man transporterer et ukogt æg. Når man kommer hjem skal ægget tilberedes og spises (eks. kogt æg, spejlæg, æggekage osv.) I kan læse mere om mærket på linket.
Husk at afmåle ruten så I er sikre på at den er 5 km lang og dokumenter samtidig både gåturen med æg og efterfølgende tilberedningen :)
God tur!
Opgave 14

Opgave 14!
Jeg håber at I hænger ved derude! Dagens opgave går ud på at skrive sit eget navn på alternative måder. Kun fantasien sætter grænser 🤗 Jeg har skrevet mit navn som eksempel - når I er færdige så husk at sende et billede
Opgave 13

Den 13 hjemme spejder opgave er oppe på Facebook. Det er "tørklæde flip" og i kan se en video på Facebook. Gem jeres video og lig evt. op på Facebook i komentaren.
https://www.facebook.com/148858935520840/posts/758526747887386/
Sammen hver for sig

Vi står sammen hver for sig - her sammen med elleve andre organisationer i Aalborg, der hjælper børn og unge 😊
Der er ingen tvivl om at vi alle savner at have en normal hverdag. Vi savner vores arbejde, skolen, at kunne mødes med venner og familie og selvfølgelig at kunne komme til spejder😜
Jeg savner at se alle de glade børn og unge vi har i gruppen udvikle sig og skabe nye venskaber. At se vores seje frivillige ledere gøre en rigtig stor indsats for at skabe et fællesskab til de ugentlige møder og andre arrangementer, med sjove aktiviteter og nye udfordringer.
Jeg ser meget frem til at vi alle kan mødes igen, og indtil da, så pas rigtig godt på jer selv - og på hinanden ❤️
De bedste spejderhilsner fra os i Knuden
De elleve andre organisationer er: Ungdommens Røde Kors Aalborg, Red Barnet Ungdom, Aalborg, Aalborg Søspejdere, DFUNK Nordjylland - Dansk Flygtningehjælp Ungdom Nordjylland, Skyggebørn, Aalborg Frivilligråd, Børne og Unge Buddies, SOS Børnebyerne Aalborg, headspace Aalborg og Børns Voksenvenner Aalborg
Online spejder

I dag holder roverne online spejdermøde, hvor vi har leget tegn og gæt og fundet ting. Det har været rigtig sjovt og dejligt lige at se hinanden lidt, uden at være sammen
Opgave 12

Opgave 12!
I sidste uge øvede I selv på at binde et nyt knob. I denne uge skal I lære andre et nyt knob. Opgaven går ud på at lære en man kender et knob. Det kan være sine forældre, eller søskende derhjemme eller måske bedsteforældre eller venner på en videosamtale. Det er vigtigt at personen ikke selv er spejder og garvet til at binde knob i forvejen. Når I er færdige med opgaven sender I et billede af det færdige knob og skriver hvilken person der har bundet det.
Hvis man er trop og derover må man ikke vælge robåndsknob eller flagknob ☺️
Husk at for at gøre sig fortjent til mærket skal man have løst 10 opgaver ialt!
Opgave 11

Så er en ny uge startet og det betyder heldigvis flere hjemmespejd opgaver! Flere og flere er hoppet med på mailen og man kan altså sagtens stadig nå at være med! ☺️
Det er snart påske og derfor går dagens opgave ud på at lave det fineste gækkebrev. Så find din saks frem og find på de allerbedste rim! Send et billede af dit færdige gækkebrev og bagefter kan du smide det i postkassen hos en du har nær! Måske er du endda heldig at få et påskeæg ud af det 😀🍫 Men pas på at det ikke er dig som kommer til at skylde
Opgave 10

Opgave 10 (Dette er opgaven for weekenden)
I øjeblikket er der solnedgang omkring kl. 18.45. På en skyfri aften kan man hvis man er heldig nå at se lidt stjerner inden man skal i seng - måske i weekenden hvor man kan få lov til at blive lidt længere oppe. I denne opgave skal der ud og kigges på stjerner. Tag ud og se om du kan finde nogle stjerner og stjernebilleder. Det kan være du skal lidt væk fra gadelamper og huse hvis du kan, men du kan også være heldig at se en masse stjerner fra din baghave.
De synlige stjernebilleder på Martshimlen kan ses her:
http://stjernehimlen.info/?page_id=1065
Opgaven:
Se om du kan tage et billede af minimum et stjernebillede. Lykkedes det ikke eller er billedet uklart er det helt i orden, men måske der kan tegnes oven i billedet med paint eller lignende.
Bæver/Ulv: Hvis du ikke kan tage billeder, eller hvis du skal i seng før det når at blive mørkt, så må du finde på dit eget stjernebillede! Hvad er et sejt stjernebillede og hvordan ser det ud? Du skal tegne dit helt eget stjernebillede og finde på et navn til det.
Junior/Trop/Senior: Der må gerne tages et billede af Karlsvognen, men så skal der minimum findes et mere eller nordstjernen for at opgaven tæller som gennemført.
Send et billede af jeres færdige resultater :)
Side 9Side 10Side 11Side 12Side 13Side 14Side 15Side 16Side 17Side 18Side 19Side 20Side 21Side 22Side 23Side 24Side 25Side 26Side 27Side 28Side 29Side 30Side 31Side 32Side 33Side 34Side 35Side 36Side 37Side 38Side 39Side 40Side 41Side 42Side 43Side 44Side 45Side 46Side 47Side 48Side 49Side 50Side 51Side 52Side 53Side 54Side 55Side 56Side 57Side 58Side 59Side 60Side 61Side 62Side 63Side 64Side 65Side 66Side 67Side 68Side 69Side 70Side 71Side 72Side 73Side 74Side 75Side 76Side 77Side 78Side 79Side 80Side 81Side 82Side 83Side 84Side 85Side 86Side 87Side 88Side 89Side 90Side 91Side 92Side 93Side 94Side 95Side 96Side 97Side 98Side 99Side 100Side 101Side 102Side 103Side 104Side 105Side 106Side 107Side 108Side 109Side 110Side 111Side 112Side 113Side 114Side 115Side 116Side 117Side 118Side 119Side 120Side 121Side 122Side 123Side 124Side 125Side 126Side 127Side 128Side 129Side 130Side 131Side 132Side 133Side 134Side 135Side 136Side 137Side 138Side 139Side 140Side 141Side 142Side 143Side 144Side 145Side 146Side 147Side 148Side 149Side 150Side 151Side 152Side 153